onsdag den 30. januar 2013

Blomster-flor

Jeg har fundet en rigtig perle på nettet Perlestrik, hvor de har de skønneste både strikke- og måske især hæklekits. Hvor man kan lave de fedeste tørklæder, sjaler og en enkelt lækker poncho, og hvor garnet bliver leveret i lækker indpakning med sådan en smart plastic-lynlåse-pose - den lille detalje, der får mig til at klappe i mine ivrige strikkehænder af begejstring. Jeg har lagt i kurv og fået leveret i løbet af bare få dage.

Og nu er jeg så i voldsomt akut og alarmerende tidsmangel. Der er igen ikke timer nok i døgnet - og det er stærkt opreklameret, at man skal have så mange timers søvn. Der er blomster, der skal hækles, så tørklædet kan tage form - og jeg kan se, hvor det bærer hen.



Spændt på om tålmodigheden holder. Det er noget småtteri med et hav af ender, der skal hækles med, hæftes. Et hav af småtterier, der skal hækles sammen og en konstant udvælgen af tilfældige farver.

En kæmpe udfordring at lade tilfældighederne råde og ikke - IKKE - forsøge at farveafstemme. Men jeg glæder mig til for alvor at få gang i hæklenålen og spurte derud af med et blomster-flor, der kalder på forår.

2 kommentarer:

  1. Det ser rigtig spændende ud med tanken på et spirende forår, hvor dagene heldigvis bliver længere ( så behøver man vel ikke så meget søvn :-))
    Glæder mig til at se dit tørklæde.

    SvarSlet
  2. Wauw .....
    Håber tålmodigheden rækker
    For det vil da være så fedt med et flagrende blomstre tørklæde
    Ønsker dig pøj pøj og håber du får lidt nattesøvn
    Knus <3

    SvarSlet