Røgfri

Forøvrigt og i parentes bemærket er jeg blevet røgfri. En beslutning, der har luret de sidste par år - og som jeg gang på gang har udskudt og ikke fået taget. Ikke har taget fordi jeg er afhængig af cigaretterne - ikke har fået taget, fordi jeg nød mine cigaretter, ikke har fået taget... fordi den kunne jeg jo tage en anden dag - på et andet tidspunkt, hvor jeg ikke havde så travlt, hvor jeg ikke lige skulle dette og hint.

Og pludselig og uden stor forvarsel røg jeg så min sidste cigaret sidste mandag. Det har været problem- og smertefrit - måske fordi jeg snyder lidt. Jeg er gået fra at være ryger til at være damper i første omgang. Jeg har anskaffet mig en erstatning i form af en damp-ryger, som kører på væsker og som giver mig den nikotin, kroppen fortsat er afhængig af.

Fidusen er så, at man langsomt trapper ned i nikotin-mængden - og til sidste kun damper ren damp. En blid og menneskelig afvænning, som virker for mig. Jeg føler, jeg er på vej - og ved, at jeg har røget min sidste cigaret.