Åh nej

Et af mine mareridt blev realiseret i går med en opringning fra SFO med besked om at kontakte en tandlæge, da mindstetøsen havde været i nærkontakt med en kælk og havde smadret begge sine fortænder (de blivende tænder:-(. Verden stod stille et øjeblik, jeg holdt vejret og mærkede et kort strejf af panik - inden jeg landede i et hav af praktiske foranstaltninger og et stærk rystet barn, der i den grad krævede en rolig mor med køligt overblik og en varm varm favn.

Det var og er slemt. De mange tandlæger, der efterhånden har tilset hende, har udrettet små mirakler og har genetableret et par fine tænder i plast. Hun har stadig lidt små-ondt og må indstille sig på et liv, hvor gulerødder og æbler skal skæres i stykker.

Jeg hader hader hader bare, når der sker noget med mine børn. Jeg bliver så blød om hjertet og ville ønske at kunne fjerne hver en sten fra deres vej. Curling-trangen bliver overhængende.

Nu bager vi småkager og hygger - hun forkæles og overforkæles. Det kalder den her slags situationer på. Om lidt drager vi ud i landet for at bytte årets første julegaver og bagefter lader vi weekend freden falde over os. Ikke mere drama til os - tak.