Stille nu

Spidsbelastningen på arbejde lige nu kan ikke blive mere spids.... det kræver det meste af min vågne tid - og i går aftes og den halve nat foregik ved arbejdsbordet. Her lige om lidt åbner jeg dørene for egne børn og en flok af deres veninder. Der skal være sleep-over. Det bliver festlighed, højtlydt og sent. Jeg nyder roen et lille øjeblik og har fundet min strikkekurv frem i håb om at få taget bare et par pinde.

Jeg har opdaget noget omkring det strikkeri. Det er min ventil i det daglige. Det er der, jeg finder den indre ro og får styr på tankerne. Men når det rigtig strammer til, og jeg løber rigtig stærkt - slipper jeg pindene og får ikke rigtig strikket noget. Det er som om alle kræfterne bruges på at holde livet i vatter - og jeg ved, at jeg har for travlt, når strikketøjet ligger stille.

I aften skal jeg have taget nogle pinde og prøve at genvinde den dybe indre ro midt i tøse-kaos'et og så minde mig selv om, at allerede næste weekend lysner det - og der begynder igen at være åndehuller midt i ræset.