mandag den 15. oktober 2012

Blade og grene

I går aftes kom strik 2 på pindene - den skønneste skønneste poncho fra Butikken på landet. En butik jeg først lærte at kende, da jeg var på Strikkefestival på Fanø sidste år - og som jeg siden har besøgt flere gange og hvor jeg har strikket flere af modellerne. Jeg har desværre endnu ikke besøgt Louise og hendes lækre sager in real life - men nøj der er mange modeller, der frister.

Det er den her Model, der er på pindene nu. Det er ikke decideret fjernsyns-strik - men derimod et strikketøj, der kræver tungen lige i munden og god plads omkring sig - fordi der er et hav af mønster ark. Faktisk fylder jeg så meget i sofaen, at storetøsen i går fandt en madras og fortrak til gulvet.


Jeg har brugt en del tid på at diskutere farven og prøve mig lidt frem. Pladegarnet er meget lyst grønt - og jeg startede med en matchende tråd i spinde-garn. Lige nu er jeg så gået over til en mere skrig-grøn - fordi jeg synes, det giver mere spil. Men tvivlen nager mig stadig.

Også om den overhovedet skulle være grøn - eller jeg skulle være gået mere efter det sikre - grå eller brun. Det bliver måske en anelse voldsomt med så meget strik i en så stærk farve. Fortsættelse følger....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar