B-menneske

Arbejdsbunkerne er enorme, arbejdsdagene lange, og jeg har brug første del af aftenen på en indædt og hidsig kamp med og mod min arbejds PC, som pure nægtede at gå på nettet, og når den blev overtalt til det, i en eller anden form for trods arbejdede så langsomt, at jeg var uendelig tæt på at miste tålmodigheden med den.

Tilsidst resignerede jeg og overbeviste mig selv om, at det var kosmos' måde at vise mig, at jeg skulle strikke og flade ud istedet for at arbejde. En nødplan blev udarbejdet, så jeg trods aftenens set-back alligevel, når det, jeg skal nå....

Jeg tog sofaen på mig og nød tiden med pigerne og strikketøj. Jeg fandt sjælero og mærkede, hvor stress og jag forlod kroppen. Nu kan jeg så ikke komme herfra. Det er nydnings-tid af højeste karat - også selvom vækkeuret ringer tidligt i morgen.

Jeg er så udpræget B-menneske, at det næsten er uforenligt med livet i den virkelige verden. Jeg fungerer dårligt før kl. 10 om formiddagen. Jeg skal helst ikke tage beslutninger eller kaste mig ud i overdreven handling der - jeg er træt om eftermiddagen og vågner gevaldig op om aftenen - og har svært ved at finde min seng - hvilket gør at næsten hver eneste morgen er en kamp.

Jeg har brugt mange år på at forsøge at bekæmpe det og vende det om - men har nu accepteret det og forsøger at finde en måde at leve med det - også selvom virkeligheden ikke er skruet optimalt sammen til et sådant mønster.