UN-day

Jeg kæmper mig op til overfladen, for der er bare slet ikke rum og tid til den tilstand af slow-motion sløvsind og langsommelighed, jeg har bevæget mig rundt i de sidste par dage.

Jeg har nemlig fået plantet fingrene godt og grundigt i et spændende projekt, der bare vokser og vokser og bliver mere og mere vildt. Det startede med et besøg og en løs snak med en museumspædagog og en teaterchef fra Halland, Sverige i midten af august - og så er det ellers bare ræset derud af med en hastighed og et omfang, som til tider har fået mig til at tabe pusten - men også har fået mig til at gå rundt med armene højt højt hævet over hovedet.

Vi skal være med til at fejre FN dage og er inviteret til Sverige 3 dage, hvor eleverne skal sende deres budskaber om fred og en bæredygtig udvikling ud på alverdens kanaler til alverden og til verdens magthavere - både i form af morsebeskeder, langbøljer, internet, tv, satellit osv. osv.

Og allerede i næste uge bliver vi invaderet af svensken, som stiller med fuldt hold i form af teaterchef, museumspædagog, koreografer, IT-folk, filmfolk m.m. og laver workshop med vores elever i en hel uge..Programmet er hæsblæsende spændende - eleverne topengagerede - Jeg kunne få dem til, hvad som helst lige nu - og jeg føler selv, at vi skaber noget og sætter spor, der i den grad overskrider det, vi kan med den almindelige undervisning.

Det er så ubeskriveligt fedt, suverænt og alverdens superlativer.... ubeskriveligt og stort. Jeg ææælsker mit job, mine elever og at være med til at skabe, forme og sætte spor. Jeg er helt høj af det. Du kan kigge lidt med her, hvis du vil: UNday