tirsdag den 11. september 2012

½ strømpe

Et møde af et par timers varighed og lidt sporadisk aftensstrik giver en halv strømpe. Striberne er strengt nødvendigt for at holde gejsten og bevare motivationen. En anden motivationsfaktor er, at jeg ved de vækker jubel og glæde.

Jeg holder mig selv fast på at fortsætte til, der er mindst 3 par - et par til hver af tøserne. Men tager mig selv i at zappe en del rundt i strikkeverdenen for at finde mere spændende projekter.

I dag er en af de helt lange dage med undervisning lige om lidt, hele 3 eftermiddagsmøder og forældremøde i aften. Det bliver sent sent, inden jeg lander på matriklen - og dagen mangler i den grad egentid og strikketid - for slet ikke at snakke om tøse-tid.

1 kommentar:

  1. Sådanne dage burde forbydes, ingen kan forvente en rimelig arbejdsindsats af os sådan en dag - og egentlig heller ikke dagen efter. Forhåbentlig har du ikke for mange af dem. Jeg er begyndt at sige fra, hvis jeg altså har mulighed for det, til mere end et møde om dagen, ellers går det bare galt og jeg vil jo gerne mit job, især den del der har med eleverne at gøre, som er det bedste 😊

    SvarSlet