Forsømt som i næsten glemt

Godt vejr og manglende strikketøj fik mig i dag til at trække ud i haven - og sikke et syn, der mødte mig. Jeg tænker, jeg i den grad må have vendt det blinde øje til havens tilstand. 2400 m2 er en forholdsvis stor mundfuld for en havenyder - og knap så meget haveyder, som jeg - og det bærer den sandelig præg af....

Efter jeg nu er hovedansvarlig for hele matriklen - og ikke på nogen måde kan gemme mig eller fralægge mig ansvaret, tog jeg en rask beslutning om, at man kan æde en elefant - bare man starter med en bid af gangen. Jeg startede i det ene hjørne af haven og har nu arbejdet mig ca. 1½ meter ind på matriklen.... og brugt en hel eftermiddag på det.

Note til mig selv : det ville være smart med havehandsker, når man fjerner brændnælder.... Måske jeg kan komme til at holde af det. Det gav ihvertefald den der gode fornemmelse i maven af at have udrettet - og "se hvor pænt det ser ud, hvis man stiller sig lige her og lukker øjnene for alt det der".

Jeg pønser på at tage grove metoder i brug for at få bund og hold i det. Det er jo nok ikke meningen, at græsset mellem fliserne skal være lige så højt, som det der er på plænen.Jeg skal nok få bugt med den have, så der også bliver tid til at nyde - og når jeg går helt kold i det, ved jeg, hvor jeg forhåbentlig kan hente forstærkning og et par hænder, der vil give et nap med.