Der skal løbes småstærkt, når familien skal gøres ferieklar. Der skal handles både det ene og det andet. Klipklappere, solcreme, bolscher og meget meget andet fra mange mange forskellige steder. De fleste af opgaver falder ind under mor-paraplyen, mener pigerne - for de har jo ferie..... Når jeg forsøger mig med et spagt "det har jeg jo sådan set også" får jeg straks at vide, at sådan er det altså at være mor - bare så jeg ved det.
Jeg småløber og får indimellem lokket dem til at bidrage her og der - og lige om lidt og om snart er kufferterne pakket, alle bliver ferieramte, og vi er klar til at drage sydpå.
Destinationen er i år Tyrkiet. Jeg har kun været der en enkelt dag på en sviptur fra Samos for et par år siden - og glæder mig. Glæder mig til varmen, til poollivet, til basaren, til maden, til at blive kaldt til bøn, til at se og opleve sammen og til at lande godt og solidt i ferien.
Nøøøøj hvor er jeg grøn af misundelse. Tyrkiet er FANTASTISK !
SvarSletHa´en rigtig dejlig tur...
Vh Pia
Kære Pia - glæder mig til at opleve landet og dit 'fantastisk' får mig til at glæde mig endnu mere :-) også god ferie til dig og dine:-)
SvarSlet