onsdag den 23. maj 2012

Min elektro-ven

Vi er blevet rigtig gode venner og bruger en del tid sammen hver dag. Vi har hurtigt knyttet et stærkt bånd og regner stærkt med hinanden - Min Ipad og jeg...... Det er nok noget af det bedste, sjoveste og mest anvendelige legetøj, jeg nogensinde har fået, tror jeg.

Der er fyldt op med gode, sjove, anvendelige og total-uanvendelige apps. Vi er flere, der shopper rundt i App-store og pigerne har fået hver deres mappe til deres passioner - bare for at have en chance for at finde rundt på skrivebordet.



Jeg har bøvlet lidt med bloggeriet fra pladen. Det er især billederne, der driller. Jeg bruger blogger-app'en til at blogge fra - men der kan jeg kun placerer billederne i bunden af indlægget og ikke mellem teksten ? Tilgengæld har jeg fundet et godt billede-collage program Frametastic, som so far fungerer, når jeg sætter flere billeder sammen.

Apps'ene Knit Evenly og ButtonWizard er intet mindre en geniale - når man som jeg godt kan regne den ud - men godt kan bruge urimelig lang tid på at regne en indtagning jævn fordelt over pinden ud - eller få placeret knapper lige og med lige mellemrum.

Lige om lidt tager jeg min elektro-ven under armen og drager ud i verden til en kort dag, der gerne skulle give tid til at smække benene op og slå håret ud i eftermiddag. God dag til dig

1 kommentar:

  1. iPad er en herlig ting.
    Hos mig har den drillet med kommentarerne
    Så nu må vi se om den vil poste denne ;)
    Hilsen Mona

    SvarSlet