fredag den 20. april 2012

En sækfuld

Mange timer senere - en del timer med hæklenål, strikkepinde og broderinål i hånden - en del søgen i diverse rodekasse og bilforretninger (hvor jeg følte mig som en elefant i en glasbutik - og hvor butiksassisten smilede overbærende over min famlen mig frem mellem sagerne:-) og gaven til kollegaen står klar.

En hel sækfuld med gode og finurlige sager er det blevet til. Nogle af dem er anvendelige, nogle er mærkelige og spøjse og nogle er bare fordi.... Puden kæmpede jeg mig færdig med i går - Det gik ikke helt efter planen - Jeg troede, jeg kunne brodere på strikstykket, men det så forfærdeligt ud og lignede slet ikke. Nødplanen blev sat i værk, og nummerpladen måtte broderes istedet.

Hoptimisten er blevet super-sød - men her var det ståltråden, der drillede, og jeg måtte have hjælp til at få den drejet rigtig. Den er helt fantastisk, men kommer ikke, kan jeg allerede nu afsløre, i masseproduktion.

3 kommentarer:

  1. Det er utroligt sødt af dig. Hun bliver da glad og flækker af grin:-) Ingen har en bil som hendes:-)) Du er meget betænksom.

    SvarSlet
  2. Hun blev så glad. Stor indsats af dig, men den er det værd. Hun strålede og viste stolt gaven frem. God weekend kære ven.

    SvarSlet
  3. Det var en fantastisk oplevelse at gøre en særlig pige glad og overrasket. Hun tog godt i mod alle finurlighederne - Det giver en god følelse i maven at gøre godt for andre og for de, der trænger - og trænger vi ikke alle sammen bare en gang imellem ? Det er en win-win, som gør godt for både giveren og modtageren :-) God weekend til jer

    SvarSlet