lørdag den 17. marts 2012

Bette-fimsen

Det mindste af mine tre ynglingsbørn var helt stor i hovedet over storesøsters håndledsvarmere og mente bestemt, at sådanne sager kunne hun ikke leve foruden. Jeg er nem - så nem - når behovet for hjemmestrik er akut og stort - og et par håndledsvarmere i størrelse lille er fremtryllet og ligger klar til hende, når hun vender næsen hjem


Det er sjovt at sammensætte farver, mønsteret strikkes hurtigt, fordi man liiiige skal se næste rapport - men spytsplejsning trænger jeg ærligt talt til en pause fra. Det giver fedtede fingre og pinde, man kan ikke spise chokolade samtidig, og det giver mærkelige blikke og løftede øjenbryn fra alle i nærheden - og endda et enkelt "ad" fra pigerne, når jeg gumler løst på garnet.

4 kommentarer:

  1. Skønne pulsvarmere du har strikket:-)

    SvarSlet
  2. Hvor de blevet skønne. Det der med "ad" og "føj da" har jeg også måttet høre for. Jeg indrømmer blankt at jeg er blevet lidt hooked på vilde farver efter Charlottes workshop.

    SvarSlet
  3. De er blevet skønne - og jeg er vild med de sprælske farver. Overvejer lidt om jeg skal kaste mig ud i at lave halskraven fra Filcolana og tage endnu en gang spytteri :-) Det var en fantastisk workshop - med masser af god inspiration og tænken ud af kassen, synes jeg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var "lidt grænseoverskridende" strik. Jeg blev sat 30 år tilbage, til studentertiden hvor vi hønsestrikkede, men pænt og organiseret:-)Jeg kan kun gi dig ret i at det var en fantastisk workshop.
      Go søndag til dig.
      Kis

      Slet