Jeg er gået i gang med det varslede projekt med at trævle uduelige trøjer op. Et stk grå Claudia, hvor ærmerne blev cirka en ½ meter for lange, var første offer. Det gik let og smertefrit, og maskineriet blev taget i brug, så jeg fik fine - dog lidt krøllede - nøgler :-)
Nu kæmper jeg en brav kamp med den stribede. Det er så tilgengæld i den grad en hade-opgave. Det går på ingen måde let, og jeg flirter med tanken om at fylde det hele i en stor pose og dumpe det til skrald. Det er række for række, garnet er viklet ind i hinanden, og det hvide garn virker små-gråt efter at have strikket sammen med det sorte.
Jeg klynker lidt over det - men har en god hepper i mellemste-tøsen som har bestilt en striber trøje i størrelse 10 år af garnet. Hun synes ikke, det er gråt. Hun synes bare, jeg skal klø på og se at komme i gang :-)
Jeg tager altså hatten af for, at du gør det - jeg ville have smidt det ad Pommern til
SvarSlet"klø på og komme i gang" - det er da vist en god ide, tøsen der har fået.
SvarSletDu må væbne dig med tålmodighed. Bare vent, det er såmænd ikke så træls, når først du er færdig kan du gå i krig med ønsketrøjen til mellemste :)) Rigtig god weekend til jer :))
SvarSletJeg klør på og modstår fristelsen for at kyle det af Pommern til - også god weekend til jer :-)
SvarSlet