mandag den 27. februar 2012

Lige ved og næsten

Sikke en dejlig weekend, der sluttede med forårsfornemmelser, høj sol og havefornemmelser. Vi har ikke udrettet, vi har ikke skullet en masse - men har fundet rum og tid til bare at være og følge impulser og skøre indskud.

Striberne er næsten færdige. Jeg mangler kun den allersidste montering, inden den er klar til brug. Mellemste-tøsen tripper og er klar med flere out-fits, der matcher den perfekt.


Monteringen strandede i går aftes, fordi jeg egentlig bedre kan lide at strikke end at montere. Så trods alverdens gode intentioner, startede jeg en ny trøje op, INDEN den anden var færdig. Det turkise garn har nu ligget flere dage i kurven og kaldt på mig - og i går aftes var det ikke muligt at overdøve dets kalden.

Modellen er Louise Hardens Ranva. Jeg mødte Louise på Fanø Strikkefestival og trak hende i trøjen, fordi den allerede der kaldte på mig - jeg havde så egentlig glemt den lidt, inden jeg på en blogrundtur faldt over hendes side igen. Du kan selv kigge med her - der er flere must-have.

Det er ikke som sådan en webbutik - men en opringning er nok til at opfylde alle drømmene og ønskerne. Der er super betjening og hurtig levering.

5 kommentarer:

  1. Det der montering er der vist ikke så mange der er fan af ;))
    Flot farve du strikker i nu.
    Kan ikke få linket til at virke ;(

    Yt

    SvarSlet
  2. Det var da en fantastisk flot farve ! kan godt forstå det var svært at vente med at komme igang.
    og jeg elsker også bare de farver du matcher striberne med ..
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Er det ikke bare sådan for det meste, at det er sjovere og strikke end at monterer? Personligt skal jeg altid tage mig voldsomt sammen.
    Fine ting du er næsten færdig med og gået i gang med:))

    SvarSlet
  4. Monteringen er nu færdig - og dermed også mit klynkeri. For mig handler monteringen om at holde tungen lige i munden og ikke jappe det igennem, fordi jeg gerne vil være færdig. Den dårlige montering kan virkelig ødelægge selv det flotteste strik.... tålmodighed er en dyd - men ikke en spidskompetence hos mig :-)

    SvarSlet
  5. UPS - så skulle linket virke :-)

    SvarSlet