Jeg har smækket mig med benene op og lader rod være rod. Springer højdespring over nullermændene og har lukket døren fast og bestemt til vaskehuset. Det er fredag - og lige her hvor dagen er allerbedst. Det er fredags-nydnings-tid. En hel weekend foran os med tid og fred til at gøre lige, hvad vi lyster.
Jeg har fundet alle garnresterne frem - Hurra for rester - efter jeg i går så Gittes dejlige pude. Mønsteret er flot og lige til en gang reste-hækling. Opskriften ligger lige her Solstrikke og jeg hækler små finurligheder i alverdens farver. Det bliver ikke til en pude - men måske et tørklæde med sort kant.
Den grønne tunika har jeg kylet fra mig i arrigskab. Det er hverken garnet eller opskriften, der driller - men derimod de skide Knit Picks pinde. Alle mine pinde har en tendens til at slippe mellem skruedimensen og wiren - og det er altså lettere stress-fremkal
dende hele tiden at miste alle maskerne. Jeg bliver hidsig og arrig - og det er der ikke plads til på en fredag.
Tilgengæld tegner den til at blive super-lækker - så måske den får en chance på en lørdag :-) God weekend til dig og dine :-)
hvor hyggeligt med fredag og restestrik :o)
SvarSletspændende hvad de bliver til ? ;o)
hilsen Mona
Det er rigtig spændende - og jeg ved det heller ikke helt selv Mona - et tørklæde måske med mindre det bliver for sofa-slumretæppe-agtigt :-)
SletGår ud fra, du har 'skruet' dem sammen med det værktøj, der følger med - ellers er det en rigtig god idé, så holder de bedre sammen
SvarSletDet er ikke i sammenskrueningen men i stykke mellem plastic og den del, der sidder på wiren den slipper for mig.... Har forsøgt med super-glue - men det giver noget grat-værk og fungerer ikke. Møg-pinde :-)
SletHvor spændende med et tørklæde Mie, det glæder jeg mig til at se :-)
SvarSletDu må da kunne få byttet de pinde det er galt med. Men øv når det går allerbedst og så pinden går fra..