105 cm og halvvejs

Jeg har et halstørklæde undervejs. Det er lige ud af landevejen, og det er farveskiftene undervejs, der driver projektet fremad og gør, at jeg ikke går død i det eller keder mig ihjel. Det er retpind efter retpind. Resulatet er værd at vente på, tror jeg, og så er det perfekt strikketøj til at tømme hovedet.

Feriefornemmelsen æder sig stille ind på mig. Der er stadig lidt at gøre ved arbejdsbordet - men lige om lidt bliver pigerne også ferieramte - og så er der plads, tid og krav om at give sig hen og bare være i stemningen og ferien. Jeg glæder mig.