Min rundkørsel er nu godt på pindene og kører pr. automatik. Det var ikke sådan historien startede. Jeg må have været et ganske særligt syn, da jeg det halve af fredag nat sat på yderkanten af sofaen med rynker i panden og et lettere krampagtigt greb om pindene. Det tog lidt tid at knække nøden - men nu har jeg fattet både dobbelt-strik og to farvet patent strik. Det er til at blive høj i hatten af, når nye teknikker og færdigheder erobres ved egen stædighed.
Koko er færdigstrikket. Tilbage mangler monteringsarbejdet. Jeg glæder mig til at tage den i brug - men kan godt mærke at sy-arbejdet ikke kalder tilstrækkelig højt til, at jeg får gjort noget ved det. Så lige nu ligger den lunt i kurven - og venter på, at jeg springer til og fatter nål og garn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar