søndag den 27. november 2011

Julebageri

Man kunne jo også bruge sin "hellige time" på at bladre i kogebøger og finde det julebag, der snart skal i ovnen. Da jeg ikke er den store bager, er det et felt, hvor pigerne har meget at skulle have sagt.

Jeg blander gerne dej, finder dåser m.m. - men jeg bager kun i fællesskab og kun i hyggens tegn. Lige på dette felt er det i den grad processen og ikke produktet, der er afgørende.

Jeg tænker udstikskager, der kan dekoreres i en uendelighed, pebernødder, der kan trilles, mens vi snakker og måske marcipansnitter - bare fordi de ser lækre ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar