fredag den 21. oktober 2011

Erstatnings-hobby

Den dersens trøje sidder altså lidt i mig endnu.... og jeg har kastet mig over indtil flere nye hobbies her i eftermiddag. Stjernefletning, som dog på ingen måde kan erstatte strik og ret hurtigt bliver dræbende kedeligt. . Dåse-pyntning, som dog også fik en brat ende, da jeg nu er løbet tør for dåser.

Jeg overvejer om, jeg skulle gøre rengøring eller vasketøj til min nye hobby. Det ville være enormt praktisk og til glæde for mange. Det kunne også være havearbejde, hvor jeg kunne anrette sirlige bede, som jeg kunne passe efter alle kunstens regler. Eller jeg kunne blive motionsfreak og bruge al min vågen tid på at motionere. Det ville også være godt for både vægt og helbred.

Jeg tager tilløb og går lidt omkring mine strikkekurve og overvejer om, jeg alligevel skal vende tilbage til pindene. Om det skal være endnu et trøje-projekt eller om jeg skal kaste mig over et små-projekt for at få "det-lykkedes" følelsen tilbage.

Jeg er et klynk-øre - men ærlig talt - det var altså den fedeste trøje, jeg har lavet længe - altså INDEN den blev våd. Jeg tror, jeg bliver nødt til at kravle på hesten igen - og for eftertiden er der så bare intet af mit strik, der kommer i nærheden af vand.


1 kommentar:

  1. Pyha - sikke en forfærdelig strikkeoplevelse :(
    Trøjen var ellers ganske vidunderlig - undskyld, det er altså ikke for at træde i noget!
    Mon ikke lysten lige pludselig er der igen? Der er jo intet som at strikke. Kram herfra.

    SvarSlet