mandag den 5. september 2011

Bonus de luxe

Er du vimmer mand - jeg tror, jeg er havnet det allerbedste sted i København. Jeg bor lige til højre for den hvide cykel og sover praktisk talt ovenpå en af byens bedste garnpushere. Jeg har savlet over bare det, de har i vinduerne i dag - og håber, at der i morgen eller onsdag bliver tid og rum til at fortabe sig lidt i de mange hylder jeg kan se bugner af skønne garner, opskriftehæfter, småtterier og strikke-tilbehør.


Derudover er jeg i godt godt selskab med et hav af unge mennesker, der oplever, vokser og nyder storbyens puls med jysk ligefremhed. Det giver gode smil, grin og kun lidt panderynken. I morgen venter Christiansborg, Christiania, Fields og DR-byen.

2 kommentarer:

  1. Det lyder til at være en rigtig hyggelig tøsetur, det var det man skulle gøre :-)

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig hyggelig tur - men dog ikke tøsetur - men lejrskole... Det er nu onsdag og jeg har endnu ikke fået sat foden indenfor i butikken - jeg er ved at være lettere desperat :-) - men satser hårdt på at det bliver i dag

    SvarSlet