Jeg er nok mere til konfekt og strik i sofaen end til den helt anstrengende og sveddryppende motion. Det ses på formerne - og irriterer mig voldsomt til tider - men åbenbart ikke nok til, at jeg får mig selv taget hårdt i nakken. Jeg har forsøgt at strikke i et sådant tempo, at det får pulsen op - men er ikke rigtig lykkedes med foretagende....
En rask lille væddemål om håneretten med en af mine lidelsesfæller har i dag sendt mig på travetur rundt i byen. "Hvem kan gå flest kilometer på en uge ?" og "og blive ved med det uge efter uge?" Når jeg først er afsted med god musik i ørerne er det egentlig okay - jeg skal bare lige abstrahere for alt det, jeg kunne have nået derhjemme.
I dag så jeg både skøn natur, dejlig by og et godt citat af Th. Stauning. I morgen spænder jeg traveskoene igen - og overvejer om det er muligt at strikke samtidig med at man går ?
det siges jo at i gamle dage strikkede damerne mens de gik mellem gårdene, for at udnytte tiden optimalt, så det kan lade sig göre, men man skal så nok gå ad kendte veje.
SvarSletkh.fra Island
Frida