Lige nu tager arbejdet det meste af mine vågne timer - og samtidig er jeg ikke vågen helt så mange timer som i ferien - fordi jeg, når aftenens ro lægger sig over matriklen, bliver ramt af en ubændig trang til at se dyner, og fordi jeg, så snart hovedet rammer puden, snork-bobler.
Et par timer i dag midt på dagen mellem dagens undervisning og et eftermiddagsmøde blev brugt i byen - bare for lige at lure, for at mærke solen i ansigtet og for at føle, jeg ikke var på arbejde. En kjole i den mest fantastiske petroleumsblå farve insisterede på at komme med hjem - den nærmest sprang på mig og ville ikke gå af igen.
Den måtte med hjem sammen med ekspedientens halskæde, som hun selv havde lavet - og som hun gavmild tog af og gav mig, da jeg faldt i svime over den. Fantastisk service og fryns af den helt uventede slags ved at være trofast stamkunde.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar