Et par af de "næsten-færdige" projekter i kurven har fået en sidste hånd. De sidste pinde på en børnevest i halsen - og ponchoen er også klar til at blive skyllet op og lagt i facon. Ponchoen manglede kun hals - og jeg troede, det lige kunne klares i et snuptag - men 40 pinde af 100 masker er alligevel med mine ringe matematiske evner i omegnen af 4000 masker.
Pindene knitrer aften og nat - jeg kæmper for at blive færdig med bolen og ærmerne på min Navia-trøje, så jeg kan komme i gang med bærestykket, som har lidt mere mønster og lidt mere udfordring. Det her ferie er ikke at kimse af - nyder ikke at være træt sidst på aftenen, nyder ikke at skulle passe min sengetid for at kunne hænge sammen dagen efter. Nyder feriens rytme og bare at være.
Det går da også rask derudaf med din trøje, kan jeg se. Mønstret afvekler uden at være svært, så det går såmænd også ret hurtigt
SvarSletBærestykket er nu strikket - det tog kun en ½ nat - så nu er jeg klar til stolper og glæder mig til at se det færdige resultat :-)
SvarSlet