torsdag den 30. juni 2011

Mysterium

Projektet med at få pakket tasker til en lang og tiltrængt ferie, går lidt trægt, når mama nægter at forlade sofaen eller sengen. Det er ikke lutter dovenskab eller Maud, der er gået i seng af vrantenhed - men jeg er kommet til at tage hul på feriens bogstak.

Øverst i stakken lå Dan Browns "The Lost symbol" - den har været på hylden et godt stykke tid efterhånden, men jeg havde fået nok af Brown og gad den egentlig ikke rigtig. Men som altid når jeg åbner op til til hans univers og møder Robert Langdon, er jeg tabt for omverdenen. Almindeligheder som vasketøj og tasker, der skal pakkes, mister sin betydning, når man liiige skal sikre sig, at verden ikke omvæltes og at de personer, man kommer til at holde af i løbet af bogen, kommer sikkert ud af sidste side.

Jeg elsker den slags læseoplevelser, der får en til at miste fornemmelsen for den virkelige verden, og enhver sommerferie kickstartes af sådanne oplevelser. Jeg har nu vendt sidste side. Verdensordenen er genoprettet - og jeg er klar til at svinge strygejernet og de mange lister over ting, der skal pakkes ned - og nu udstyret med et brændende behov og stor lyst til at besøge Washington :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar