tirsdag den 31. maj 2011

Strikke-kløe

Lige nu svinger jeg mest den røde kuglepen og retter opgave efter opgave og indimellem er det tæt på at drive mig ud på vanviddets rand. Mine tanker vandrer, jeg tager en smuttur rundt på nettet for at se efter projekter, der kan bruges som overspringshandlinger.

I dag er resultatet af en af disse overspringshandlinger så landet på matriklen. 3 nøgler garn fra Rasmilla - lynhurtig og kvik levering. Jeg tror, jeg er klar til at slå masker op til et sjal - Jeg savner mit strikketøj, savner den ro, det giver i krop og sjæl.


Strikketøj og andre sysler er et sikkert barometer, der måler flere ting i mit liv - Travlhed hensætter mig ofte i en mere eller mindre hektisk tilstand - hvor jeg gør flere ting på en gang og har svært ved at finde roen, hvor jeg skal presses til at være nærværende og tilstede i nuet.

Et par timer med strikketøjet giver mig grundfæste og giver mig indre to til at lytte, være og lave realistiske planer. Jeg har brug for mit strikketøj lige nu.....

4 kommentarer:

  1. Giv dig selv en pause. 30 min med strikketøjet i hænderne og ro i hovedet er godt givet ud!

    SvarSlet
  2. Hvor jeg dog kender det, tror faktisk jeg ville være blevet skør for længe siden, hvis jeg ikke havde mit strikketøj at slappe af med

    SvarSlet
  3. Skønne farver du har købt. Glæder mig til at se resultatet :))

    SvarSlet
  4. Jeg tager tilløb og håber at havne i sofaen... Var lige et smut omkring din side Camilla - og tror jeg må lave en ugle-iphone holder ligesom din - håber det er ok jeg låner ideen :-)
    Det nok nærmere dem omkring mig, jeg driver til vanvid Lydert - selv mærker jeg det mest som den her hektiske ordnen og regeren - som ofte også afstedkommer at de andre bliver sat i gang :-
    Det er fantastiske farver og jeg har aet garnet hele dagen - uden at være kommet i gang - men nu tror jeg snart det skal være :-

    SvarSlet