onsdag den 23. marts 2011

Trolde-invasion

Mellemste-tøsen har måttet ofre en mælketand til tandféen i forbindelse med et tandlægebesøg. Hun er stærk og tapper men det krævede alligevel en trøste-ting fra byen. Alle 3 tøser faldt i svime over de vidunderlige trolde, jeg husker fra min egen barndom. Nu i nye smarte og hippe farver. Moderen var et let offer. Det var et behov, jeg så let kunne forstå måtte opfyldes øjeblikkeligt og var lige ved også at måtte have en trold ellerto selv.


Ned i kurven faldt også en kasse vinduesmalingsfarver. Det er længe længe siden, vi har leget med det - men det er en hyggelig eftermiddags-syssel med alle 3 tøser, som snart ikke kan se ud af deres vinduer for vinduesmaling. Ah onsdag kan også være en god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar