torsdag den 17. februar 2011

Eventyr og oplevelser

Turen bød på store og gode oplevelser for både store og små. Loro park, hvor et hav af papegøjer skræppede os i møde og hvor vi så alverdens show med de imponerende og spektakulære spækhuggere, med de dygtige delfiner og de sjove og pusserløjerlige søløver.


En dag på Teide - øens store vulkan, hvor hele området viser med al tydelighed, hvordan naturens kræfter kan præge et landskab. Det er mere end 100 år siden vulkanen har været i udbrud og alligevel er der goldt og bart i en kæmpe radius omkring krateret. Vi fik beviset for, at der er koldt på toppen, hvor vi tog turen op i 10 minus grader i bare tæer - frivilligt. Pigerne fortæller ivrigt om oplevelsen og har suget til sig af både viden og indtryk - også selvom de på et tidspunkt nægtede at forlade bussen, fordi de fint mente at kunne se og opleve, det der skulle ses og opleves fra bussædet :-)


Bette-fimsen er gået fra at være glad for vand til at være en rigtig vandhund. Hun springer i fra kanten og dykker under vandet. De andre to boltrer sig på hver deres måde og i forskelligt omfang. Men alle har vi nydt godt af varmen, det frie liv og samværet.

1 kommentar: