torsdag den 30. december 2010

Kan man det ?

Først influenza med snot og feber.... så en ny omgang influenza, hvor sengen var det eneste sted, jeg satte pris på og så en ordentlig omgang kriller-hoste har resulteret i, at jeg nu på 6 døgn er røgfri.

Det er ikke noget, jeg er stolt af. Det er ikke politisk korrekt eller noget i den retning - men jeg er en nydelses-ryger. Jeg sætter enormt meget pris på at ryge. Jeg nyder cigaretten efter et godt måltid, i pausen på et langtrukkent møde, i godt selskab og i dyb tankevirksomhed ved PC'en.


Jeg ved og har vidst, at jeg er ryger på lånt tid. At det er en nydelse, der må have en ende på et tidspunkt. Er det mon det tidspunkt, der er kommet nu ? Uden forvarsel og uden at jeg egentlig har taget en aktiv beslutning - men hvor en forkølelse for første gang i den tid, jeg har røget, har sat en stopper for pulseriet ?

Har jeg røget min sidste cigaret uden at vide det ? Er jeg klar til at lægge smøgerne på hylden for good - og hvordan går man fra at være ryger til at være tidligere-ryger på den mest humane måde ? Gode råd og erfaringer modtages med kyshånd - Kan man stoppe med at ryge uden at vide det ?

3 kommentarer:

  1. uha, den går jeg og overvejer, altså rygestop. det må være på tide, men alligevel, jeg nyyyyder det og eeeelsker det, så jeg ser med gru frem til at blive nöd til at tage den beslutning.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Først rigtig god bedring til dig...

    Dernæst hvis du ikke savner at ryge så er du "ikke ryger" også selvom du måske ikke lige ved det ;-))

    Jeg stoppede med at ryge for 11 år siden, det var en beslutning jeg tog kun med mig selv, satte en dato og holdt så op....det skal siges jeg har røget 30 stk i 28 år.

    Ønsker dig og dine piger et rigtig godt nytår !!!

    SvarSlet
  3. Kæreste Mie. Jeg stoppede med at ryge d. 3 aug i år. Inden da var jeg glad stornydende superryger, jeg ELSKEDE mine cigaretter og jeg fik angst ved tanken om at holde op. MEN!! En af mine super storrygende veninder stoppede, og det satte mine tanker igang. Hun have læst "Endelig ikke ryger", og da bogen var slut røg hun ikke mere. Hm, tænkte jeg, så kan jeg måske også. Jeg læste bogen over noget tid, da bogen var slut var jeg slet slet ikke i tvivl om, at jeg fra nu af ville være røgfri. Det vigtigste for mig, var at jeg var helt overbevist om at jeg slet ikke ville savne det, og dermed forsvandt angsten. Jeg har røget få hiv af andres cigaretter efter jeg stoppede, og det smager skrækkeligt!! Jeg savner det slet slet ikke, jeg er 100% fri af røg og det føles fantastisk. Læs bogen NU!! For du er allerede ovre den værste del! Held og lykke :-)

    SvarSlet