Forbasket

I den sidste måned har jeg været fraværende - fraværende fra arbejde og fraværende fra min familie i det der føles som en evighed og et hav af gange. For 14 dage siden var jeg nede og vende med en omgang influenza, og igen i dag måtte jeg tage hjem fra arbejde, fordi feberen rasede i kroppen, og jeg havde svært ved at hænge sammen.

Efter sigende var jeg i en sådan tilstand, at det gav anledning til en sjov parodi fra elevernes side - om en lærer, der forsøgte at styre en flok teenagere siddende i frakke, med klaprende tænder og som blot kunne kontatere, at de vist ikke lavede det, jeg havde sat dem til - men som ikke rigtig havde energien til at sætte trumf bag ordene.

Jeg er så træt af at mangle min energi - træt af at hænge i bremsen. Et er at være træt - men det her værende syg konstant er ved at drive mig til vanvid. Jeg kommer ikke ud af stedet og får intet udrettet. Heldigvis har jeg tålmodige sjæle omkring mig, der henter og bringer og klarer det praktiske for mig. Pigerne varmer mig i en "burger", når tænderne klaprer for højt.