onsdag den 3. november 2010

Mus på stribe

Halstørklædet med de grå mus er så godt som færdig. Det er en sød lille række gnavere og projektet har været nemt og hurtigt. Nu er det så de store beslutningers tid.


Mellemste-tøsen går rundt om halstørklædet, lægger perler på, tager af igen og gør sig de helt store spekulationer over hvilken farve øjnene skal have. Røde, som er min personlige favorit, er lidt for onde - lyserød ville matche striben i jakken, men er lidt for tøset, blå er ynglingsfarven, men kan ikke ses ret godt. Jov det er store beslutninger, der skal tages. Imens jeg venter på direktiver sætter jeg lige en vask over og nyder min tidlig-fri-dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar