lørdag den 6. november 2010

Det gør godt

Jeg er landet lige et af de steder, der gør allerbedst. Et af de steder, hvor energi-depoterne bliver fyldt, hvor man flyder ud og flyder med. Hvor der bliver kræset om en med god mad, varme snakke og med masser af krea-tid til både strik og denne gang er der gået lidt perle-leg i den.


Under et hurtigt smut til byen faldt der mini-hama perler ned i kurven. Mest tiltænkt børnene, hvis eftermiddagen skulle blive lang - jeg blev dog selv bidt af pusleriet, som føles lidt terapi-agtigt. Små bitte perler, der skal ramme stiften og langsomt danner mønster. Hovedet bliver tømt på dejlig vis. Heldigvis er vi kun halvvejs gennem weekenden.

2 kommentarer:

  1. Nyd det så længe det varer. Det er skønt en gang imellem at blive vartet op. God fornøjelse med perlerne:))

    SvarSlet
  2. nej, hvor lyder det hyggeligt!

    SvarSlet