onsdag den 11. august 2010

Strikke-pige

Ymgste fortsætter sit strikkeri. Mens de to andre nølende og uden den helt store iver ind i mellem tager et par pinde - drevet af ønsket om et eller andet produkt, men ikke med nydelse i processen - ser det ud til at yngste-tøsen har garn i blodet...Hun strikker i bilen, i sengen, lige inden børnehave, lige efter børnehave, i hængekøjen - Ja, når, hvor og overalt hvor hun kan komme til det.

Udover at strikke bruger hun flittigt sin Strikke-lise - Vi har nu metervis af bindebånd i alverdens farver, med fine farveskift og forskellige længder. Vi har ikke helt fundet fornuftig anvendelse for dem endnu - men Gitze-pigen synes, det ser flot ud, når de bindes på stole og hænger der.
I morgen fylder hun 6 år - og der er sammsat strikkekurv med alverdens garn og strikketing. Jeg har længe kigget efter de her kæmpe Strikke-Lise'r - De er nu i kurven og jeg forestiller mig, at der bl.a. kan fremstilles benvarmere og håndledsvarmere med den lille - Men hvad er det ellers man kan lave med dem - Andet end tykke rør - der kan hænge på stole..... :-)

3 kommentarer:

  1. Kære Mie.
    Der kan jo laves de skønneste tasker og punge på de største strikkeliser - og hanke på den lille almindelige.
    De skal blot syes sammen i bunden - og evt. pyntes lidt med blomster, perler og fjer - og måske en lynlås.
    Mon ikke fødselsdagsbarnet vil synes, at det er sjovt?
    Stort tillykke med hende i morgen.
    Knus fra Marianne

    SvarSlet
  2. Nårh ja selvfølgelig Marianne - godt du lige sparkede til min fantasi - som lige nu bruges mest på at tænke i flyttekasser og vægmaling....
    Tak for det :-) Hun får en fantastisk og vidunderlig dag - fødselsdagsbørn er det bedste - bortset fra at moderen bliver så nostaligisk.....

    SvarSlet
  3. Der kan også strikkes huer og strømper. Der kan også strikkes frem og tilbage på dem.
    Merete

    SvarSlet