mandag den 16. august 2010

Skolepige

Med mange sommerfugle i maven - og fast besluttet på ikke at stille op til den obligatoriske "første-skole-dags" fotografering fik jeg i dag sendt yngste-tøsen afsted til livet som skolebarn. Vi er nu 4 skolepligtige tøser i huset og der skal nu smøres endnu flere madpakker.

Det var en stille pige, der så tingene an, der trådte sin første skridt ind på skolen. Skolestarten følger fødselsdagen. Her i byen starter man mandag efter 6 års fødselsdagen og går i aldersintegrerede grupper. Hendes nye makker, som er i slutningen af indskolingen, tog godt i mod hende og hun var næsten tryg, da jeg forlod hende.

Nu skal jeg op og have fingrene i hende igen - og høre om alle oplevelserne - imens kan jeg jo lige pakke en kasse eller to :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar