Et af feriens helt store højdepunkter for mindste-tøsen var Mor-Gitze dag, hvor vi helt alene og bare os to drog til staden og fandt den første skoletaske. Hun var sikker i sit valg. Det tog ikke mange minutter at finde lige den, det skulle være - og mine forsøg på også at fremvise andre tasker fik ikke megen opmærksomhed.
Hun travede stolt gennem byen med herlighederne på ryggen, og tasken har nu siden været en næsten sikker del af hendes påklædning. Man kan spise, gynge og sove med skoletaske på ryggen. Ferien må gerne snart få en ende - mener hun. Vi andre stritter voldsomt imod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar