Jeg kom vist til at blinke lidt for længe med øjnene - med det resultat, at det totalt kommer bagpå mig, at vi er nået til søndag aften. Hold da op en fart, den havde på, den her weekend. Godt den var forlænget ellers havde jeg da slet ikke nået at se den.
Tøserne har hygget sig og fået fremstillet fine poser til alverdens gode sager. De lod sig ikke slå ud af moderens lettere berøringsangst med symaskine - og mønsteret viste sig da også at være så tilpas let, at selv mine fummelfingre når det kommer dertil ikke kunne forpurre resultatet.
Selv har jeg slet ikke fået svunget pindene så meget, som det egentlig var planen. En næsten halv Anemone fra Rasmilla er det blevet til. Der er stadig nogle timer tilbage af weekenden, så mon ikke ryggen som minimum bliver færdig ? Jeg tror det.
Sikken skøn kreativ og hyggelig weekend...
SvarSletJeg kan godt forstå at tiden er gået hurtigt; det gør den jo som regel, når man hygger sig og er i godt selskab...
Ha' en god dag...
Britta
Ja, det er både godt og ondt når weekenden går så hurtigt. Du har åbenbart haft nok at se til eftersom tiden er fløjet afsted. Rigtig fine opbevaringsposer du har syet. God aften til dig:))
SvarSlet