Vi nægter at servicere, vi nægter at lave noget som helst. Vi har sat os i sofaen med strikketøj, snakketøj og andre fornødenheder lige indenfor rækkevidde.
Salt og peber vokser støt og roligt, mens Tante H kæmper en brav kamp med mønster-strik. Hun får et meget koncentreret blik og der kommer meget lidt lyd ud af hende lige der hvor hun skal til at ændre retning. Vesten skal gerne gøres så godt som færdig i dag, så det kræver glødende pinde.
Udenfor falder sneen igen igen. Der er ikke den samme jubel over snefald, som da den første faldt - og alligevel er det som om vi har vænnet os til det - og ikke rigtig tager notits af det - men bare tilpasser fodtøj og påklædning til kuldegraderne. Kom bare an snestorm. Vi har forsyninger, stearinlys og godt selskab til at stå i mod hvad som helst.
Kære Mie og Moster H
SvarSletHvor ville jeg ønske at jeg sad i det 3. hjørne af sofaen ;-)) ... det lyder så hyggeligt.
Hos os har vi først ferie i næste uge, men så skal benene altså også ligge højt i sofaen :-D
Masser af hyggeønsker til jer allesammen fra et snefyldtfygende Himmerland.
KH
Lisette
Du skal være så velkommen. Vi finder nemt en plads til dig. God ferie i næste uge. Håber at se lidt på bloggen hvad du finder på at bruge tiden på mens du har benene højt i sofaen.
SvarSletKnus Mie