Mit hjem ligner nu mere og mere et felt-lazaret efter et stort slag. Selv hænger jeg fortsat gevaldigt med næbbet og falder om på sofaen ind imellem. Om det smitter, ved jeg ikke - men faktum er, at jeg nu har et barn med mellemørebetændelse og et med opkast. Stritten er den eneste, der stadig holder fanen højt og synes der trækkes lidt store veksler på hende med at hente og bringe til de sårede. Hun glæder sig til også at blive syg - med alle de tjenester, hun har tilgode.
I et forsøg på at drive mig selv af sengen og igang med at lave noget - eller i et øjebliks idioti, har jeg nu spændt mit sjal ud på sengen. Det ser flot og stort ud. Tilgengæld ser sengen ret fugtig ud - og jeg overvejer at skrue gevaldig op for varmen i håb om at kunne sove i sengen i nat. Lige nu ser det ud til at jeg må tage til takke med sofaen. Tør næsten ikke - af frygt for at blive udråbt som tåben over alle tåber - nævne, at det ikke er første gang, jeg laver det nummer....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar