Udtagelsestilstand

Pigerne begyndte allerede i går aftes at snakke om, at vi garanteret ville sne inde. De lagde planer for, hvordan sådan en dag kunne bruges. Mama-skrap nægtede, at der var en fridag i sigte. Skolen ligger mindre end 500 m væk - og jeg mente bestemt, at det ikke kunne komme på tale at blive hjemme, og at jeg ihvertefald selv skulle afsted til en vigtig vigtig dag - også selvom jeg skal passere 30 km gennem skovområde.

De bad til sne-guderne om at sende kaskader af en sådan art og mængde, at selv moderen måtte tie. Det er lykkedes dem at skabe kontakt til de højere magter. Deres skole er lukket, og jeg er nu ved at opgive håbet om sortie fra matriklen.

Døren er totalt blokeret og jeg tøver med at åbne, fordi den åbner indad. Bilen er sneet til, selvom den står i carport, og det ville kræve en kraftanstrengelse af de store at grave den fri. Vejene ligger øde hen, der er ingen tegn på snerydningskøretøjer, og endelig fraråder politiet al udkørsel.

På et eller andet tidspunkt er jeg dog nødt til at gå ud og møde verden. Fødevaresituationen i huset er kritisk. Vi er ikke rustet til denne undtagelsestilstand. Der mangler både boller og mælk til varm kakao.

Inden jeg bevæger mig ud, hygger jeg mig lidt med strikketøj og er ved at være klar til at sy og klippe i min Folklore. Jeg synes altid, det er skidesmart at strikke på rundpind - men hader, når jeg når dertil, hvor saksen skal bruges i de mange strikkede pinde. Lige om lidt tager jeg en dyb indånding og klipper.