Indtil man tager et nyt. En af mine kæpheste har altid været, at børn ikke får lommepenge for at hjælpe til. Hjælpe til er noget, man gør, fordi man er del af en familie, og i familien hjælper man hinanden.Mit ellers så klippefaste princip, som jeg indædt og stædigt har holdt fast i i flere år er nu faldet - og faldet med et brag. Pigerne har længe forsøgt at bearbejde mig. At det ville være smart med et system, hvor en bestemt tjeneste udløste et bestemt beløb. Storetøsen har lavet et skema til køleskabet, og jeg er med armen langt oppe af ryggen gået med til at afprøve hendes system med ret til at afskaffe systemet og gå tilbage til retorikken om "at her i familien, hjælper vi hinanden"
Børn har også godt af, at tjene lidt penge og at man skal yde noget, for at kunne få. Men du har ret, det kan være svært.
SvarSletTilgengæld skal jeg love for det virker. Her på dag to har jeg uden brok og problemer fået klaret opvasken, hundeluftning og madpakker. Det ender jo med at de ruinerer mig :-) Dejligt med din kommentar Bebiane :-)
SvarSletJeg er altså enig i ditt første prinsipp: Ingen får lønn for å delta i arbeid i eget hjem. Basta! Mine unger fikk det aldri. På den annen side hadde jeg et annet prinsipp: Familiens penger tilhører hele familien. Det betyr at mine unger alltid har fått et fast beløp av vår inntekt hver uke, - ikke mye, men nok til at de følte at de hadde noen kroner. Om vi ble ergelige på dem, straffet vi dem aldri ved å ta fra dem pengene. De var deres. Sånn hadde jeg det også selv fra jeg var bitte liten. Min far ga meg til og med hele ferielønnen i et jafs, utregnet på feriepengevis. Så lærte jeg noe om hvordan systemet fungerer. At jeg også lærte hva som skjer når man bruker opp alle pengene i juni når neste lønningsdag er ved skolestart i august, - se det er en annen og like god historie.
SvarSlet