Det er med små skridt og nogle dage kun med enkelte pinde, at folklore skrider frem. Jeg er lidt forpustet over de mange tråde, selvom jeg ved, de ikke skal hæftes. Stadig usikker på det færdige resultat. Kuberne har været sjove at strikke. Nu kommer det lange seje træk med det ensfarvede stykke. Hvis jeg bare finder tiden, skal jeg nok få bugt med det.
Vi er lidt underdrejede med et barn nede med sygdom. Det koster på kræfterne, at få ender, der i forvejen har svært ved at nå hinanden, til at hænge sammen med et sygt barn, der kræver omsorg og trænger til ro og nærvær. Vi finder kræfterne og trækker lidt hårdere for at enderne skal nå hinanden - godt hjulpet af gode mennesker omkring os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar