Sent i går aftes kunne jeg godt se, at hvis trøjen skulle passe, ville det betyde, jeg skulle tage i omegnen af 10 kilo på - eller tage konsekvensen af min dovenskab og pille op. De 10 kilo var jeg ikke for alvor interesseret i - selvom tanken om kage og chokolade ad libitum fristede mig kortvarigt. Trøjen er nu tilbage ved kanten, og jeg kæmper mig igennem 2. gang. Hvorfor er det altid sjovere at strikke første gang ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar