Mine søde piger forkælede mig rigtig på mors dag i går. Jeg fik et hav af fine fine tegninger, et vidunderligt vedhæng til mit armbånd, en lækker lækker morgenmad og ellers lov til at bestemme hele dagen - eller næsten da....
Bette-tøsen snakker en del om hvornår det egentlig er hendes dag - Hun er meget utilfreds med ikke at kunne bestemme alt - og har flere gange sukket over ham "præsidenten", som hun mener, er ham, der har bestemt, at de voksne bestemmer. Det er stort at være den, der bestemmer, når man er 4 år.
Vedhænget var et fint garnnøgle, som "du ikke kan strikke af" - som børnelogikken forklarede mig. Det gør ikke så meget lige nu - for jeg er gået helt i stå med at strikke. Kurvene bugner af projekter - men ikke det rigtige projekt, som kan få mig igang med at svinge pindene. Jeg kan mærke rastløsheden - jeg er bedst til at have gang i et projekt, der skrider fremad og som jeg glæder mig til at få færdig.
Min datter brokkede sig også over at der ikke var en Datters dag
SvarSletPrøvede at fortælle at hver dag er hendes dag, men den faldt ligesom ikke i god jord.
Knus
line