Det trådløse net er nede her på matriklen - Helt nede. Vi har kun en enkelt livline ud af huset på det store arbejdsværelse. Jeg arbejder og leger bedst på min egen bærbare med mine egne ting, billeder og finurlige veje ind til tingene. Det føles som en "lammer" - Meget føles enormt besværligt, og jeg opdager, hvor afhængig jeg er af den elektroniske verden. Jeg glemmer at nyde friheden ved ikke at kunne lave dette og hint - og traver istedet hvileløst omkring maskineriet i håb om, at den vågner op til dåd. Der er bestilt nyt hardware og med lidt held kommer det i morgen.
Den fornemmelse kan jeg helt tilslutte mig :-)
SvarSlet