Et hele weekend i strikke-paradis i Skagen sammen med en masse gæve strikke-kvinder og Marianne Isager giver så megen energi, at jeg bobler. Hovedet er fyldt med en masse ideer, og jeg har flere projekter i gang i både i kurven og i hovedet.
På kurset fik jeg både lært og genopfrisket en masse forskellige teknikker. Vi strikkede vanter i domino og skyggestrik blandet med zig-zag og neverkont. Der er blevet lavet prøver i lænkestrik, vævestrik og ikke mindst dobbelt-strik.
Dobbelt-strik er en ny teknik for mig - og en rigtig aha-oplevelse. Jeg skal lave så mange fede tørklæder med den teknik. Det ser så kompliceret ud og i virkeligheden er det lige til at gå til, når bare den basale teknik er på plads. Jeg glæder mig til at få det på pindene for alvor.
Modelberegning indgik også i kurset. Der blev sat system og formel på det, jeg sommetider har været presset ud i at sjusse mig frem til, når en idé har været så påtrængende, at den bare måtte omsættes til virkelighed. Det bliver et godt redskab for mig.
Men mest af alt har jeg bare suget god inspiration til mig, været i godt selskab, fået en masse snak og vind under vingerne. Det har været en ren vitamininsprøjtning.
Ååååååhhhhh, hvor lyder det fantastisk!!! Og hvor ville jeg gerne have været med. Du kan garanteret leve lææææææænge på den weekend.
SvarSletKH Britt