Til tælling

Min krop sendte mig til tælling i går med en overvældende træthed og knaldende hovedpine, der tvang mig til køjs, inden det nærmest var blevet mørkt. Det er forunderligt, hvordan kroppen reagerer, når hjernen og viljen vælger at overhøre signalerne. Det er en slags reminder om, at det altså ikke er muligt at bruge sig selv 110% over længere tid.

Tempoet skal ned, sengetider skal passes, og det nytter ikke at være en masse for mange andre og så glemme at lytte til sig selv. Kroppen reaktion er prompte på for lang tids overforbrug af ressourcer uden den nødvendige optankning. Jeg er igang igen men stadig mat i kroppen og bevidst om at mine kræfter ikke er uendelige og at tegn på træthed ikke bare skal arbejdes væk - ihvertefald lige indtil næste gang.....

Endnu en pige er klar til at drage ud i verden med benvarmere og bette-tøsen er nu for alvor utålmodig for at hun også kan få varmet benene. Jeg mangler kun en ½ benvarmer inden vi er fuld ekviperet og mon ikke jeg finder en halv times tid til at gøre arbejdet færdig i dag.