Mellemste min sover med et kæmpe smil på læben. Julens højdepunkt er allerede nået. De sidste par år har jeg hørt på klynk og beklagelser over at være født af pygmæ-forældre, hvilket bl.a. har betydet en sidste plads i samtlige Lucia-optog. Drømmen om krans på hovede har medført diverse selvopsatte Lucia-optog indviklet i lagner med adventskrans eller andet forhåndværende på hovedet.I aften gik drømmen så i opfyldelse. Spejderlederen vendte rundt på rækkefølgen og fra altid at være den sidste var hun nu den første - og kransen tilhørte hende. En fantastisk oplevelse af se lyset i hendes øjne, da hun sikkert skridtede salen an og sang med klar stemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar