søndag den 30. november 2008

Et stykke trøje

Bestillingstrøjen er nu færdig. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet - Mønsteret på bærestykket er en anelse for smalt efter min smag, og jeg er lidt usikker på pasformen. Den er skyllet op og ligger til tørre. Det bliver nu op til modtageren at vurdere resultatet og hvorvidt den skal omstrikkes.

Jeg tror, jeg har bevæget mig ud i et farligt felt ved at begynde at strikke til andre. Det ser ud til at sprede sig som ringe i vandet og jeg skal have trænet min evne til at sige "nej". Allerede nu har jeg garn til at ligge til endnu en bestillingsopgave. En varm islænder til en kollegas søn. Den skal strikkes på store pinde og er hurtig ekspederet.


Glæden ved at strikke ligger for mig meget i enten selv at trække i det færdige resultat - eller i at glæde og overraske andre. Jeg har brug for autonomi og selvbestemmelse i processen og føler mig hæmmet af, at andre forventer et bestemt resultat. Strikkeglæden er bare slet ikke den samme.

4 kommentarer:

  1. Og Mie - det er netop DERFOR, du skal sige NEJ! Man skal ALDRIG strikke under tvang. Det er slet, slet ikke meningen med vores skønne hobby. Vi skal have lov til at udfolde os i takt med den indre motivation og skaberlyst - og ikke fordi det bliver forventet af os!!
    Jeg får lavet 10 gange mere, hvis jeg strikker ud af hovedet - lige skal have afprøvet noget nyt garn eller har fået en fantastisk idé til en gave. Men hvis det er noget, jeg SKAL - så gider jeg overhovedet ikke.
    Så ingen vej tilbage - hæng et JEG STRIKKER IKKE PÅ BESTILLING skilt om halsen!:-)
    Stort søndagsknus fra Marianne

    SvarSlet
  2. tröjen er rigtig fin. men, det der med at strikke på bestilling; pas på at komme ud af det igen hurtigst muligt, medmindre det er noget du vil göre som lönnearbejde. det er, for mig i hvert fald, hæmmende for den kreative process at strikke under krav. de eneste gange jeg strikker efter andres önsker er når mine egne börn/svigerbörn/barnebarn specifikt beder om noget. og så får jeg alligevel være med i valg af model, farver osv.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Jeg har det fuldstændig som dig og jeg har lært at sige nej. Hvis nogen spørger, svarer jeg pænt "Nej - men jeg vil meget gerne lære dig at strikke selv :-)"

    Jeg siger dog ikke nej til nære veninder og familie, som ved, hvor stort et arbejde det er og som bliver glade for resultatet og stolt "promenerer" det ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg øver mig i det med at sige nej - og mon ikke kampen med at få trøjerne af pindene virker præventivt de næste mange gange..... jeg tror det...

    SvarSlet