Den første trøje er nu af pindene og næsten klar til brug. Kakkelovnen har buldret for fulde hammer hele natten og alligevel var den små våd her til morgen, så jeg slukøret måtte trække i en af de gamle for at holde varmen på skolen.
En ny grå islænder kom også på pindene i går, men her til morgen valgte jeg at flå den af. Jeg har endnu engang begået den fejl ikke at teste strikkefasthed og den er klart op til flere numre for lille. Mon jeg nogensinde lærer, at det klart bedre kan betale sig at bruge 15 minutter på strikkefastheden end at lave for mange om'ere ? Jeg tror det ikke.
En god veninde har bestilt en Sarah Lund trøje, og jeg må nu i gemmerne og rode efter opskriften. Også der kunne jeg godt lære lidt af erfaringen. Jeg er en torsk til at få gemt og systematiseret mine allerede brugte opskrifter. De ligger i mange forskellige gemmere og kan ikke altid graves frem, når behovet opstår.
Lækker trøje :-) Opskriften på én Sarah Lund kan du også finde på www.superbrugsen.dk - Tips & Ideer - Strikkeopskrifter.
SvarSletStrikkeprøver...hm.... jeg melder mig ind i klubben at strikkegale, der sagtens kan klare tingene pr. øjemål...og har en veludviklet færdighed i at vinde strikket garn op.
SvarSlet