søndag den 5. oktober 2008

Jeg passede ellers godt på den......

På mystisk vis er det nu blevet søndag aften igen, og den weekend fik ben at gå på. I dag er gået med en ordentlig omgang pudseri i gangen, hvor der skal nymales og renoveres. Det gav støv i alle hjørner og kanter af huset og har krævet en mutter med kost og spand. Nu ligner huset næsten sig selv igen.

Liselottes klokkeblomst blev startet op i grøn - men skulle være blå, kunne jeg mærke. Så nu er den på nålen i blå. Et eller andet gør jeg galt - for jeg får ikke den åbne og vide hals - men jeg tilpasser og tror, den bliver meget fed alligevel. Den mangler så meget i min garderobe - til mine cowboybukser, min nederdel og mine sorte bukser. Jeg forstår ikke, hvordan jeg har klaret mig uden og nu kan den ikke blive for hurtig færdig.


Den får et par omgange til sommer og forhåbentlig en god omgang søndagsfilm i aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar